Tal-Vibrationerne 1-9

Energi og vibration refererer i numerologien til det samme, nemlig de energier, vibrationer, egenskaber der følger med et bestemt tal og vi har alle tal med os, i kraft af vores fødselsdato.

Grundvibrationen er den dato du er født, reduceret til tværsummen.

Er du fx født d. 1. i hvilken som helst måned og i hvilket som helst år, så har du grundvibration 1.

Er du født d. 10., eller d. 28. har du også grundvibration 1, da hhv. 1+0=1 og 2+8=10 og 1+0=1

Energierne skrives derfor fx 17/8, 23/5, 27/9, 30/3 osv.

Tværsummen er altid det tal der står bag skråstregen 

(tallene foran skråstregen lagt sammen).

Grundvibrationen fortæller om hvem du er som person, hvilke spændinger, problematikker og potentialer du har med dig i dette liv, og de er med til at forme dig. Kun ved at kende grundvibrationen kan man allerede sige en del om den person man står overfor. Kender vi måneden og året ved vi endnu mere. 

Nedenfor kan du læse kort om de 9 tal som faktisk hver og en hænger sammen med planeter og himmellegemer som beskriver os og vores personlighed i dette liv på godt og ondt.

God læselyst :) 

1

Personlighed med Solen og 1 tallet.

Har du 1 tallet med dig er det meget sandsynlig, at du genkender dig selv som viljestærk, konkurrencemindet, forfængelig og perfektionistisk.

Mange med 1 tallet har en majestætisk udstråling. De har overskud, er opløftende, og skinner som et lys i mørke med en masse kærlighed, når de er i balance. De elsker indflydelse, og arbejder gerne som selvstændige fordi de har en stor frihedstrang. De kan komme til at kræve respekt fra andre, og de kan have svært ved at sige undskyld.  

De vil gerne frem i livet. De trives også ofte som ledere, er gode til at lede og fordele arbejdet, men kan have svært ved at modtage ordre fra andre. De nyder popularitet og kan i ubalance være kommanderende og ærekære. Det værste de ved er at føle sig ydmyget. De elsker orden og struktur og kaster sig kun ud i noget, som de kan blive god til, og ønsker i virkeligheden  allerhelst succes uden rigtig at gå vejen først. En 1’ er trives bedst med kontrol og har ofte en stor skabertrang. Har du et barn med denne energi, så gør du klogt i at lade ham/hende få fylde, samt anerkende og imødekomme deres personlighed. På den måde oplever de at føle sig elsket i kraft af sig selv. Med 1 tallet er det daglig praksis at være sin egen lykkes smed. For når du er i balance og glad for det du laver, så er du et lystårn for andre.

2

Personlighed med Månen og tallet 2.

Har du 2 tallet med dig er det ret sandsynlig at du er en livsnyder, der holder af at gøre livet til en fest. Med 2 tallet er du ofte rastløs, og har let ved at spejle dig i  andre mennesker, samt tage deres energi til dig. For dig er trygge og harmoniske omgivelser vigtige for at trives. Du er ofte meget sensitiv og påvirket af arv og miljø. Du har et stærkt forældreinstinkt, er moderlig og nyder at underholde i trygge omgivelser. Er en 2’er i ubalance kan han/hun være kold, forvirret og flyvsk. Det er også almindelig at opleve være melankolsk og humørsvingende. En 2’er har ofte en magnetisk udstråling, og har en meget kunstnerisk sans. De kan have svært ved at afslutte projekter. Økonomi er et område de skal lære at mestre, regninger kommer tit som en overraskelse. En 2’er er meget mere i væren frem for gøren. Det kan være vigtig for ham/hende, at der er nok af alting (i køleskabet fx). Mange med denne energi er optaget af gengældelsesprincippet, både god som dårlig gengældelse. Har du et barn med denne energi vil det være godt at skåne ham/hende for uharmoniske omgivelser og uharmoniske mennesker så vidt mulig (vi ved godt, at det ikke er helt nemt). Lær dit barn at holde på sin egen energi, og ikke lade sig påvirkes af andre. På den måde vil dit barn ikke så let tage de negative energier ind, som selvfølgelig vil påvirke humør og væremåde. Mange med dette tal kan have tendens til at affektions-spise. De skal lære at bruge deres mange følelser til noget konstruktivt. De fleste med 2 tallet er meget omsorgsfulde, varmhjertet og romantiske.

3

Personlighed med Merkur og tallet 3.

Har du 3-tallet med dig giver du sandsynligvis mere end du modtager, du er rundhåndet, sjov og du elsker din partner for livet. Mange med denne energi er ambitiøse og elsker alt storslåethed, jo mere desto bedre. De går op i etik og moral. Og er ret formålsorienterede. De har en god vurderingssans og er nysgerrige mennesker, der helst går med lethed fremfor knokleri. Mange med denne energi snor sig gennem tilværelsen som mere heldige end andre. Og mange har en vis dovenskab. De der bærer denne energi kan opleves som dominerende, kolde, snobbet og arrogante og de fleste med 3 tallet oplever at være meget domineret af hvad ens hoved fortæller. Du gør klogt i at lave giv-slip-på-hoved øvelser dagligt (dans/ meditation/ ture e.l.). Har du børn med dette tal som dominerende energi, vil du højst sandsynlig opleve ham/hende som meget reflekterende og filosoferende. Man vil søge sandheden over alle sandheder, meningen med tingene og have et stort behov for at forstå forståelsen af disse. Det ligger dem naturligt være både vise og lidt dovne. De kan være svære at aflæse (pokerfjæs). Generelt ligger der meget glæde og positivitet i 3-tallet. Disse personers stærke værdier og lederegenskaber samt nysgerrighed kan ofte føre dem til succes.

4

Personlighed med Uranus og tallet 4.

Har du 4 tallet med dig er det meget sandsynlig at du lever et liv, hvor du er god til at se muligheder, elsker frihed og arbejder humanistisk. Med 4 tallet har du ofte en nysgerrighed på livet, en enorm kreativ og fantasifuld side og samt en enorm overlevelsesevne. Med denne energi kan du opleve være meget heldig eller meget uheldig. Og at livet er skæbnesbetonet. Mange lærer først som voksen at se de mange gode kvaliteter denne energi har med sig og vokser op med følelsen af at være det sorte får og med et lavt selvværd. Har du børn med denne energi er det sandsynlighed for at de opleves som urolige, måske rebelske og splittet, og at de går med følelsen af at de ikke passer ind. Så her gør du klogt i at få dit barn til at indse sine unikke talenter som typisk handler om at tænke ud af boksen og på den måde skabe nye trender etc. En 4’er elsker typisk overraskelser og fornyelse. Og intet er for stort, intet er for småt. De har almindeligvis økologisk tankegang er gode til at have overblik og se helheder. Det er også almindeligt for en 4’er at opleve pludselige forandringer. Har du 4 tallet med dig vil du sandsynligvis gå ind for retfærdighed og fælleskab, du vil være rigtig god til at servicere andre og du vil igennem livet opleve at give mere end du modtager.

5

Personlighed med Merkur og tallet 5

Har du 5 tallet med dig i din essens vil du helt naturlig have en energisk og impulsiv side. Du er livlig, alsidig har let for kontakt, er populær og bliver let urolig og rastløs. Du er glad for at kommunikere, har let for at sælge, elsker viden og information. Du er en som gerne videreformidler og bruger fornuften og logikken som vejviser. Og kommunikation er vejen frem for dig. Som person er du meget i mødekommende og igang. Har du eller dine børn denne energi så vær opmærksom på at mange med denne energi bliver opfattet som hyperaktive. Fyldt med krudt og det er naturlig for en 5’er. Når det er sagt kan du let blive overstimuleret som 5’er. Det er ikke usædvanlig at opleve at 5 ‘ere bliver mental stresset, og kan have svært ved at komme ud af fx depression. Som 5’er skal du være obs på at få rigeligt med søvn. Paradoksalt kan søvnproblemer let opstå og er det vigtigste tage hånd om for at få det bedre, det er ofte nervesystemet som bliver udsat. Hvis du oplever dig selv som hæmningsløs, omstillingsparat og spontan er det sandsynlig du har Merkur og 5 tallet i din essens. Har du noget på hjertet, så husk at få det sagt/ gjort. Få dine tanker til handlinger.

6

Personlighed med Venus og tallet 6

Har du 6 tallet i din essens er det meget sandsynligt du er en rigtig god ven, lyttende og bindeled i mellem mennesker. Du holder af et rolig tempo og har forståelse for værdi og vælger kvalitet. Du har sans for æstetik, kunst og kultur og i dig bor det meget sandsynligt en drøm om at få dine kreative ideer fysiskgjort. Dine kreative hænder kan det du drømmer om, det handler blot om at komme igang. Som 6’ er sikkerhed et grundbehov og du vil meget sandsynlig søge ægteskabelig lykke. Din familie, samt hjem betyder meget for dig. Du er romantisk og elsker alle former for nydelse. Du har ofte sans for tal (økonomi) og hvordan tingene lader sig gøre. Med denne energi har du en iboende charme og karisma som ofte er meget magnestisk for modsatte køn. Æstetisk skønhed og ynde ligger også til denne energi og sandsynligheden for stædighed og forfængelighed er høj. Har du børn med denne energi, er det godt at lære dit barn til at være lige loyal og god ven til sig selv som til andre. Og at være opmærksom på at andre ikke udnytter deres venlighed så de kan føle sig brugt. Når du som 6’er er ude af balance så er naturen den bedste healer. Så ud i skoven og kram nogle træer så ofte som mulig.

7

Personlighed med Neptun og tallet 7

Har du 7 tallet med i din essens er du sandsynligvis vant til at få beskeder gennem en mavefornemmelse eller på anden vis. Bedre kendt som en stærk intuition, som du enten anerkender eller overhovedet ikke vil kendes ved. Mange med denne energi er spirituelle på sin egen måde. Og vil nødvendigvis ikke kalde sig selv spirituelle. Måske har du sammensat din egen religion og lader dig gerne hengive til en fantasiverden. Måske oplever du generelt at livet bølger mellem kaos og klarhed. For 7’ere er fælleskab og en følelse sammensmeltning essentielt. Og for nogen skaber det en afhængighed af stimulanser for at opleve sig selv som en del af noget større, dette kan ofte være via rusmidler. Det 7’ere skal være opmærksomme på, og selvfølgelig også hos børn, er at lytte til sin indre stemme og stoppe med at udsætte ting. Overhører man stemmen og bliver man ved med at udskyde det man egentlig ved man skal, så bliver livet ofte meningsløst. Nøglen til at opleve dyb følelse af glæde og forbundenhed skabes ved at give plads til meditative tilstande fx gennem at skabe kunst, poesi, musik og dans fx. Med 7 tallet er det ofte knyttet en masse mystik og eventyrlyst samt clarvoiyant indsigt. Mange betages af 7’ere, og har du 7 tallet med dig oplever du også let at betages af andre. Du har sandsynligvis en meget en stærk “jeg følelse”, du bekymrer dig nemt og det kan resultere i småskavanker, da du er ret sart og let bliver påvirket af dine omgivelser. Lyt til din indre stemme og tag handling uden udsættelse.

8

Personlighed med Saturn og tallet 8

Med 8 tallet i din eller dit barns essens vil du opleve at med 8 tallet har l en utrolig overlevelsesevne, og er vant til omvæltninger i livet. Du kender godt til begrænsninger og konsekvenser, og du tager ofte et stort ansvar i dit virke og i familien. Du er god til at at koncentrere dig, er tålmodig, stædig og målrettet. Du er god til at være realistisk og solidarisk. Nogen opleves som ret reserverede og enspændere. Som 8’er holder du som regel dine følelser for dig selv. Og til følelser og konflikter har du en praktisk tilgang. Du kan bedst lide at være velforberedt, og også på nødsituationer. Du er glad for at ting foregår planmæssigt, elsker traditioner og bryder dig ikke så meget om overraskelser. Mange med 8 tallet er ret konservative, og har svært ved at flytte sig eller at være åbne for at ændre noget de oplever fungerer ok. Sandsynligheden for at du med denne energi ender som ekspert indenfor dit felt/arbejde/livsmission er ret stor. Du arbejder disciplineret, praktisk og har gode lederevner. Dit selvværd kan du med fordel arbejde med, så du får mere ro på dit indre. Og overvej om du enten mangler grounding eller om du måske har brug for at kigge mere opad for at skabe mere balance og være tilstede med hele 8 tallet, hele dig.

9

Personlighed med Mars og tallet 9

Har du 9 tallet med dig har du en masse pågangsmod og handlekraft. Du elsker afslutninger og at komme i mål med ting. Du går rigtig meget op i retfærdighed både ovenfor dig selv og andre. Du er typisk et rigtig familie menneske og ret så social og selvstændig. De fleste med denne energi er ret produktive og hengivende til sit arbejde, og glade for at producere og reproducere. De er ofte hårdtarbejdende og knokler for at nå egne og foventede mål. Det kan let opstå stress når de ikke har trukket stikket og givet plads til at lade op. Mange med Mars med sig kan glemme at stoppe op, og være taknemlige for det der er, de har mere fokus på hvad der kan være bedre, og har svært ved at være tilfredse. Med 9 tallet ligger en power og handlekraft som vi alle har brug for at eje og tage i brug i ny og ned. Har du børn med denne energi er det ikke ualmindelig opleve et vildt temperament og egoisme, den her ‘se mig’ type som man selvfølgelig også kan opleve hos voksne. Måske bliver man ofte opfattet som hidsig og sur. Med denne energi er det meget normalt at udvise temperament og kontant/direkte kommunikation. Og viser man ikke sit temperament udadtil, er sandsynligheden for at den er rettet indad meget stor. Når vi eksempelvis mærker vrede er det Mars der er på banen, og vi bliver jo ikke vrede uden grund. Så mærk ind i hvad det dybest set handler om? Og hvad læringen er? Hvordan komme videre uden at skulle lægge skylden på hverken sig selv eller andre? Det er en stor kunst som Mars gerne vil have os til at mestre. Mange med denne energi har lukket ned for sin kraftfulde spiritualitet.

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Twitter Icon

© NUMEROLOGISKFORUM.DK

  • Sort Facebook ikon
  • Black Instagram Icon