Søg
  • numerologiskforum.dk

12/3



Vi fik sådan lyst til at kaste lys på denne energi, blandt andet fordi den er dette års energi. (Der kommer et selvstændig post om årsenergien inden længe). Men også fordi der er rigtig mange der kender 12/3 vibrationen, fordi de faktisk har den med sig. De har 12/3 energien med sig uden at være bevidste om, at det netop er denne energi der er på spil når vi agerer, føler eller oplever på en bestemt måde.

De positive egenskaber, hvis man forvalter denne energi, er at man er ambitiøs, man tør at have store armbevægelser, man står ved sig selv, man har stort mod, stor viden og klogskab, man har strategisk og taktisk sans, man ekspanderer og man fører sig frem med en "rock star" attitude.

12/3 personer (når man har det med i fødselsdatoen) eller personer med meget 12/3 i sit numeroskop elsker at lære, og har ofte læst mange bøger, taget flere uddannelser, kurser og interesserer sig i det hele taget for at blive klogere og dygtiggøre sig. Man kan derfor også godt fremstå lidt nørdet med en 12/3 energi.

Eva, Nils, Gro og Sif giver eksempelvis tallet 12/3 Når tallet står i navnene (modsat i de tal vi er født med, tallene i vores fødselsdato), så har 12/3 energien det med at være mere ubalanceret end balanceret. Det kan betyde, at man i højere grad oplever de lidt mere udfordrende sider af 12/3. Disse udfordrende udviklingspotentialer, som tallene har med sig, kan gå hen og blive nogle tematikker i vores liv, som vi synes vi kæmper lidt med. Det positive er, at når vi er modtagende åbner os op for de områder i os, som vi måske ikke altid selv har lyst til at få lys på, så kan vi udvikle os helt enormt! Så lad os kigge på, hvad man kan arbejde på og udvikle, hvis man har 12/3 energien med sig.

Med 12/3 i sit navn eller i sin fødselsdato kan man synes, at man oplever en del smerte i livet. Man kan føle sig som offer for livet - at meget er uretfærdigt, og at livet ikke giver én de rigtige og gode muligheder. Man bebrejder både sig selv og andre, når livet ikke går som man gerne vil det, og det skaber blot endnu mere offermentalitet.

Der er en tendens til at man overfortolker tingene, og at man har rigtig mange tanker der kører i ring. Der er også en tendens til at man udstråler stædighed, frustration, drama og misforståelser, som man ikke altid kan se at man selv skaber.

Det er også et tal der indikerer nervøsitet, stress, tab af penge og status. Man kan være lidt klodset og akavet, og sige de forkerte ting på de forkerte tidspunkter fordi man ikke lige får mærket ind i det man får sagt, og derfor kan man have en uheldig tendens til at fornærme andre uden egentlig at ville det.

Hvad du kan gøre: Du er vidende og du elsker at dygtiggøre dig - udfold din evne til at se og finde sandheden i enhver situation, på en måde så både du og andre får glæde af det. Forstør perspektivet, så du selv og andre ser tingene mere klart.

Sæt dig ind i den viden, som du kan mærke, at du brænder for. Læg en strategi for hvordan du kan og vil udfolde den, så du tør ”ekspandere” med din viden. Og walk the talk - før det til dørs. Du vil opleve en kæmpe belønning, når du tager din viden seriøst og selv viser vejen.

Tænk dig om en ekstra gang før du handler, og mærk lige ordenligt ind i situationen, så du ser den som den rent faktisk folder sig ud - "gå meta", træk dig op i fugleperspektiv og kig på situationen du står i udefra, som var det en veninde/ven du stod og skulle rådgive i samme situation - ser den anderledes ud nu? Er det stadig kun "de andres skyld"?

Vær opmærksom på dine medmennesker, og undgå dem der ofte er indblandet i intriger. Lad dig ikke forblænde af smiger, og vær ekstra opmærksom på folk, der kunne ønske noget af dig for egen vindings skyld, fx de der har høje positioner, og som tilbyder høje positioner. Det kan hurtig skabe et røre, som du ikke ønsker at være en del af.

Øv dig i at få øje på din egen tendens til at underkue dig selv, og mærk vigtigheden af at du ikke holder dig selv nede. Sæt ind med FULD power på at bygge noget op, om det så er hus, karriere, forretning, hjælpearbejde m.m., det vil være individuelt - MÆRK det du brænder for, og kom i gang. Og vedligehold energien i det, så du ikke taber arbejdet og succesen igen. Det er vigtigt at være opmærksom på at du vedligeholder det!

Arbejd på din offerfølelse, fralæg dig forkerthedsfølelsen og tag din power og dit lederskab hjem. Kun på dén måde kan du tage din skæbne i egne hænder, i stedet for at lægge den i andres hænder. Lær at tage ansvar. Ja også for dine følelser generelt, de er din GPS. Øv dig i at give slip på snusfornuften.

Kan du mon genkende denne energi? Skriv gerne i forummet. Det kunne være så spændende høre dine erfaringer og erkendelser.


Husk at signe up, så du kan følge med i alt det gode vi og I poster i Numerologisk Forum.

Rigtig god fornøjelse og god energi din vej!

Kærligste hilsner,

Ida og Alexanndra

47 visninger2 kommentarer
 
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Twitter Icon

© NUMEROLOGISKFORUM.DK

  • Sort Facebook ikon
  • Black Instagram Icon