Søg
  • numerologiskforum.dk

MÅNEDENS ENERGI

Opdateret: 30. juni 2019





JULI 2019

Juli måned kommer med tallet 7, da det er måned nummer 7 i året, og den kommer dermed også med planeten Neptuns energier.



Meditation og Intuition

Juli måned kommer med energier, der gør at vi - i højere grad end normalt - er absorberet i en indre verden. Den byder op til en måned, hvor vi med stor fordel kan fokusere på meditation, og på at bruge vores intuition og indre viden. Det er en måned, hvor vi måske går i en tilstand af at være lidt dagdrømmende.


Selvrealisering og Introspektion

Juli er super god at bruge på indre selvrealisering og introspektion - stil dig selv spørgsmålene: Hvem er jeg? Hvad sker der i min indre verden? Hvad er godt for mig? Hvad skal jeg fjerne i mit liv for at få det bedre? Hvad har jeg gjort mig af erfaringer, og hvordan får jeg disse bearbejdet, så de bruges konstruktivt fremadrettet.


Indre Drama

7-tallet kommer med spiritualitet, dybsindighed og et tema om potentielt indre eksistentielt drama. Men gå ind i det; der ligger en kæmpe gave i at se, mærke, og føle det der dukker op i vores sind og følelser, hvis man bruger tiden på at lære lektien i det - du har et kæmpe udviklingspotentiale denne måned. Et godt råd kan være at skrive de emner der dukker op ned på et stykke papir, skriv de tanker og følelser det vækker hos dig. Det siges, at hånden er knyttet til hjertet, og ved at skrive dine indre tilstande ud på papiret opstår en slags forløsning. Det hjælper dig til at finde svaret, lektien og hjælper dig i processen med at få det du går og tumler med lagt til ro.


En Byrde af Smerte

Man kan i juli måned også komme til at tage for megen smerte på sig, og det er derfor enormt vigtigt, at man lægger en indsats i at give den fra sig igen. Find den positive læring i smerten, læg kærlighed i smerten, og send den ud til universet. Det lyder måske lidt funky, det ved vi godt. Men prøv om du ikke kan gøre det alligevel. Heal din smerte med kærlighed og træk lærdom ud af den, visualisér herefter for dit indre at du pakker den sammen, fx i et hvidt lagen, og sender den ud i universet, som kan bære al din smerte for dig.


Selvsikker Pionær, Nye Idéer

Juli måned understøtter en selvsikker uafhængig og unik pionær-agtig tankegang, så brug din juli måned til at udvikle nye idéer - sindet er i denne måned mere åbent og modtageligt. Brug energien til at se bag om tingene, og forstå essensen. Du kan i denne måned især roligt stole på den information, der kommer indefra. Men vent med at søsætte dine nye idéer, det er juli måned nemlig ikke idéel til.



Balance Mellem Alenetid og Socialt Samvær

Balancér din tid alene og din tid socialt - pas på at du ikke bliver for indadvendt. Elsk dig selv ligeså meget som du giver ud af dine følelser, og omvendt - vær ikke nærig med dine følelser, juli er den perfekte "føle-måned". Pas på at du ikke flygter eller trækker dig fra verdenen, både du og dine omgivelser næres af din sociale interaktion. Men husk balancen.



Juli måned understøtter os i at udforske og finde en dybere forståelse af ånd og mennesket.

Brug din juli måned til dyb psykologisk indsigt.



Månedens gode råd:

- Meditér, dans, tegn, hør musik der giver dig ro og en zen-lignende tilstand.


- Lad din intuition og mavefornemmelse råde, og lad dem vinde over din rationalitet og fornuft.


- Spis "mavesund" mad, skru ned for fedtet og alkoholen - ja okay, vi ved godt at den kolde rosé og de lækre drinks måske tager over i sommermånederne, men så forsøg at balancere det - put noget ekstra mynthe i dine mojito, lækre kolde agurkeskiver i din gin&tonic og lav jordbær-isklumper til din rosé ;) Skru op for grøntsagerne, start fx din dag med en greenie med spinat, jordbær, blåbær, appelsinjuice og måske proteinpulver ;)


- Har du nogle rum i dit hus eller din lejlighed, der trænger til ny energi, så du kan få ro til din introspektive gøren - så kan du undersøge om 'spaceclearing' er noget for dig.



Og husk, ovenstående er ikke en endegyldig opskrift og sandhed, det er energier som man kan rette sin opmærksomhed hen mod, og som man kan vælge at udnytte positivt.


Med stort ønske om numerologisk vidensdeling.


Kærligst,

Ida og Alexanndra





MARTS 2019

Marts måned har 3-tallet som grundenergi, da det er måned 3 på året. 3-tallet er under stor indflydelse af planeten Jupiter. Marts måned er derfor en måned, hvor energierne tager vind i form af slag-kraft og fart-over-feltet. Det er en potent måned til succesfuldt at få fuldført de projekter man har gang i. Det er også en måned, hvor man energetisk understøttes i at søsætte nye projekter ved at have fokus på at bruge sin handlekraft og fremfinde sin indre styrke til at implementere sine ambitioners projekter.


Sammenholdt med at vi er igang med et 3'er år (2+0+1+9= 12/3) er dette års marts måned virkelig stærk i 3'er energien. Det er vigtigt at du bruger dit indre kompas og din livserfaring, når du begiver dig ud i denne kraftfulde Jupiter-energi, så du ikke havner i 3'erens ubalancerede aspekter. Disse ubalancerede aspekter rummer blandt andet lavt selvværd, selvbedrag, en følelse af ikke at kunne mærke sig selv, misundelse, at man sammenligner sig med andres bedrifter og egenskaber, arrogance, usund konkurrencelyst, at man ser tingene meget unuanceret og at man fremstår meget dominerende.


Siden det på så mange måder er en meget kraftfuld måned, er der også risiko for at bruge så megen energi, at man overbelaster og stresser krop og sind.


Månedens gode råd:

Hav i baghovedet at ikke alt er enten succes eller fiasko. Mærk efter hvad din indre stemme fortæller dig - hvor corny det end kan lyde, så er det vitterligt din sandeste og sundeste guide i dit liv.


Brug 10 minutter dagligt i ro med lukkede øjne og rolige, dybe vejrtrækninger. Gør det uanset hvor du befinder dig; i bussen kan du sætte meditationsmusik på Spotify, tage hovedtelefoner på og tage dine 10 minutters timeout dér. Prioriter det, du vil elske det.


Skru op for indtag af frisk frugt, juice og urtethe; skru ned for indtag af rødt kød og kaffe.


- og husk, ovenstående er ikke en endegyldig opskrift og sandhed, det er energier som man kan rette sin opmærksomhed hen mod, og som man kan vælge at udnytte positivt.


113 visninger
 
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Twitter Icon

© NUMEROLOGISKFORUM.DK

  • Sort Facebook ikon
  • Black Instagram Icon