Søg
  • numerologiskforum.dk

NUMEROLOGI KRÆVER NOSSER



Set fra mit ståsted er det alternative eller det spirituelle i mange kredse i vores del af verden ikke i speciel høj kurs. Det har en tendens til at blive anset for at være lidt naivt at læne sig i den retning. Måske endda dumt eller direkte farligt, hvis vi bevæger os over i spørgsmålet omkring helbredelse. Jeg forstår hvorfor, og vil ikke stå for skud for, at det nødvendigvis er en god vej for alle. Dér, hvor det gør mig mismodig, er når vi holder os selv tilbage pga. forbehold, som tilsyneladende føles fornuftige, men som - set fra mit perspektiv - er ubevidste skygger, der har taget styringen. "Kan jeg skifte navn i hemmelighed?" Jeg bliver jævnligt kontaktet af mennesker, som er er nysgerrige på numerologi, men som samtidig er lidt skeptiske eller tilbageholdende. Af flere grunde tilbyder jeg ikke at skifte ikke folks navne. Alligevel er det ofte det, folk gerne vil snakke om. Mange vil på en måde gerne ændre navn, men vil rigtig gerne beholde et eller flere af deres navne i en eller anden form. Og de vil helst undgå at skulle være synlige omkring det. Det at skulle fortælle det til sin familie, på sin arbejdsplads opfattes som et problem hos en del, ligesom spørgsmål om, hvorvidt man kan beholde sit gamle navn f.eks. på de sociale medier, fylder meget. "Jeg er nervøs for andres reaktioner", er den sætning, jeg hører allermest. "Mine forældre ville bestemt ikke være tilfredse" eller "Jeg vil jo gerne hedde det samme som mine børn", er også ytringer, der går igen. Der er dog én enkelt undtagelse, og det er, når det kommer til mænd. Mænd, der går ind i numerologi, er generelt set mere ligeglade med andres mening, end kvinder er. De gør, hvad de vil, og står stærkt i deres valg. Man kan undre sig over denne forskel på kvinder og mænds tilgang. Ikke kun til numerologi men til det alternative/spirituelle i det hele taget. Modige mænd og utrygge kvinder Tag f.eks. Søren Hauge eller Lars Muhl. Mænd som tilsyneladende trygt fortæller og skriver om elverfolket og andre ikke-fysiske væsener og emner. Jeg elsker det. Der er noget ikke-undskyldende over deres tilgang, som jeg ville ønske vi kvinder kunne tage til os og bruge i inspireret form. Jeg er helt med på, at der findes mange kvinder, som på ingen måde har svært ved at vise deres spirituelle sider - tværtimod kan nogle af disse kvinder, som står stærkest og tydeligst frem i det spirituelle felt leve af netop at have valgt den vej. Det er ikke de kvinder, jeg har fokus på i dette skriv. Fokus her er den - for mig at se - store procentdel af kvinder, som har en stærk spiritualitet, men som på en eller måde føler sig utrygge ved at være synlige omkring det. Den primale urangst Hvorfor føles det mon som om, der skal en god portion mod til som kvinde at stå ved vores spirituelle side, hvis den føles så stærk og levende i os? Mit bedste svar på stående fod, er, at det handler om to ting. For det første handler det om en helt primal overlevelsesangst. Sat på spidsen og skåret ind til benet, fødes vi som hjælpeløse pattedyr, som er 100 % afhængige af, at vores omsorgsgivere kan lide os, og derfor giver os mad. Lige fra dag ét på denne planet har vi antennerne ude i forhold til, hvordan vi skal opføre os, så vi sikrer os, at dem omkring os, har lyst til at vi skal være levende og derfor giver os mad og drikke. Det er helt enkelt, basalt og afgørende, men alligevel er det noget, de færreste i dagligdagen er bevidste om. At ændre vores navn trigger denne angst for udstødelse. Med vores normalitets-og anerkendelses-søgende antenner ude, er vi - bevidst eller ubevidst - godt klar over, at vi risikerer en vis form for følelsesmæssig fordømmelse, hvis vi vælger at gøre noget, som andre af den ene eller anden grund ikke bryder sig om. Den kollektive angst for at blive brændt på bålet Den anden grund, som også forklarer, hvorfor det typisk er kvinder, som har svært ved at være stå ved troen på de ikke-fysiske aspekter af livet, handler om en angst i det kollektive. Det handler om angsten for at blive slået ihjel pga. en ikke-normal praksis. Helt præcist handler det om angsten for at blive brændt på bålet. Yes, heksebrænding lever i bedste velgående som en ubevidst angst i det kvindelige kollektive felt, hvis du spørger mig. I mine øjne spiller det i høj grad ind i forhold til, hvordan vi forholder os til det spirituelle og det numerologiske. Når kvinder siger til mig, at de mærker en angst for enten at være synlige i deres navneskifte eller i deres spirituelle praksis, er det tydeligt for mig, at det bl.a. handler om denne ubevidste angst i det kvindelige kollektive felt. Hver gang jeg bare nævner det, er responsen stort set altid, at det føles som en a-ha oplevelse, og at det er mærkeligt, når først man har fået øje på det, at man ikke har indset det før. Men som det jo er, med de der trolde og ting, som vi tror, er dæmoner i mørket: Når først vi har kastet lys på dem, kan de ikke have den samme magt over os. Så bliver vi mere selvstyrende i vores eget liv. Mindre styret af ubevidste, ubelyste ting fra fortiden, det kollektive osv. Det befriende i at andre er ligeglade med, hvad du gør Det er så nemt at dømme dem, som vælger at bruge numerologi som naive. Det er så nemt enten at ryste på hovedet og himle med øjnene. Men måske kan jeg, du og vi have i baghovedet, at det ikke altid er så nemt det der med numerologi. Det kræver faktisk nosser. Især hvis man er kvinde. Og til dig, som er vaklende i forhold til at være synlig i din spiritualitet eller dit navneskifte, har jeg lyst til at komme med en lille opsang i form af et helt uvidenskabeligt og udokumenteret slag på tasken, nemlig, at 10 % synes, at det, du gør, er latterligt, 10 % synes, det er super, men 80 % er (heldigvis) ret ligeglade. De har rigeligt at gøre med sig selv.


Pialiv Stends Flor Willads

Numerolog og Gæsteblogger

29 visninger
 
  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon
  • Black Pinterest Icon
  • Black Twitter Icon

© NUMEROLOGISKFORUM.DK

  • Sort Facebook ikon
  • Black Instagram Icon